Sammenlægning af vandværker og de udfordringer der ligger i det.

Der sker flere og flere sammenlægninger af vandværker og en sammenlægning rummer mange aspekter. Vi vil belyse nogen af dem her.

Baggrunden for en sammenlægning kan f.eks. være at et mindre vandværk gerne vil underlægges et større vandværk for bedre at kunne leve op til forsyningssikkerheden. Der kan også være penge at spare på administrationen hvis to vandværker der ligger tæt slår sig sammen.

Vejen til en sammenlægning indeholder afgørende valg undervejs, en del praktisk arbejde og så kan der være psykologiske eller følelsesmæssige barrierer der skal overvindes før man kommer i mål.  

Mange vil opleve at økonomien og de praktiske opgaver ofte spiller en mindre rolle, mens menneskelige faktorer og traditioner kan have den afgørende effekt ved disse sammenlægninger. Arbejdet bør derfor tilrettelægges så der tages hensyn til alle andelshavere og de traditioner som vandværket er en del af i lokalsamfundet.

Det er derfor vigtigt, at der i forhandlingsfasen ikke alene lægges vægt på lovgivning og økonomi, som rammerne for en videre aftale, hvis det skal lykkes for to vandværker at blive til et velfungerende vandværk. Det er således også vigtigt at en sammenlægning godkendes på begge vandværkers generalforsamlinger, samt at sammenlægningen kan godkendes af kommunen, som har tilsynet med vandværkerne.

Bestyrelsen kan som hovedregel ikke alene godkende en sammenlægning, da det det er en vidtrækkende disposition som kræver andelshavernes godkendelse. For at komme videre med processen bør bestyrelserne i de to vandværker bliver enige om en model for sammenlægningen, der kan fremlægges på generalforsamlingen i begge vandværker.

Sammenlægning af vandværker­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

For at sammenligne to vandværker bør der foretages en beregning af hovedanlægsværdien pr. enhed i de to vandværker, herunder også en beskrivelse af, hvorledes værdien af forsynings- og stikledninger mv. kan indgå i sammenlægningen.  

Med udgangspunkt i regnskaberne for begge vandværker, gennemføres en værdiansættelse med beregning af den nedskrevne værdi af hovedanlægget. 

Når de to vandværkers ledningsnet skal vurderes tager vurderingen udgangspunkt i alder, materialer og vandspild.

Er der tale om en væsentlig forskel i kvaliteten, kan det f.eks. aftales i forhandlingerne, at der skal modregnes et beløb til renovering af ledninger i et af vandværkerne eller de kan aftale helt at se bort fra ledningerne, hvis det er små forskelle mellem de vandværkers ledningsnet eller andre værdier som kan modsvare ledningsnettets værdi.

Formueforskellen mellem de to, altså nettoformuen, kan være vidt forskellig, mellem vandværkerne. Men en sammenlægning bør være så omkostningsneutral som muligt for begge vandværker. Det vil sige at hvis der er minimale forskelle mellem de to i værker i værdier, bør sammenlægning ske uden betaling fra det ene vandværk til det andet. Der skal dog efter de fleste vedtægter ske en overførsel af de anlæg og dermed værdier der findes i det vandværk der nedlægges til det overtagende vandværk. De unødvendige anlæg nedlægges i forbindelse med sammenlægningen.

Ved gennemgang af regnskaber, for hvert vandværk og supplerende oplysninger fra hvert vandværk om tilstande og værdier, er det Forsyningsjuristens anbefaling at en sammenlægning sker på betingelser som begge vandværker kan tilslutte sig.

Anbefalingen går ud på, at sammenlægningen sker uden betaling mellem de to værker, dog med den betingelse at det ene vandværk sørger for nedlæggelse af deres boringer og bortskaffelse af vandværk og grund, samt etablering af ledning mellem de to værker.

Den ekstra omsætning  og dermed indtjening ved det øgede forbrugerantal, efter sammenlægningen, bør man ikke tillægge værdi.

Ledningsnettet er det der kan udgøre den største risiko for det overtagende vandværk, samt forbrugerne for det vandværk som nedlægges. Der kan være en risiko i forhold til drift af nettet for vandværket, da man sjældent kan sige præcis hvordan standen er for ledningsnettet.

Men da det ofte er i begge vandværkers interesse at foretage sammenlægningen, finder Forsyningsjuristen som udgangspunkt ikke at der er grund til udveksling af likvide midler, men kun af aktiver i form af distributionsledningsnet og de aktiver der evt. måtte have interesse i det andet vandværk for at opretholde den videre drift.