Værdiansættelse af vandværket
Der har i mange år været anvendt værdiansættelse til at fastsætte et vandværks nedskrevne hovedanlægsværdi og dermed opnå et grundlag, som kan benyttes sammen med vandværkets likvide formue til at beregne hovedanlægsbidrag, ved tilslutning  til vandværket for nye forbrugere.

Man beregner værdien udfra nogle standardværdier, både på hovedanlægget på vandværket og på ledningsnettet, hvor den sidste del dog ikke anvendes i hovedanlægsværdien. 

Man får nu en værdi for begge dele, som kan bruges som grundlag for vandværkets afskrivninger. Det er ikke skattemæssige afskrivninger, men derimod brugs og tidsmæssig afskrivning der er tale om, da vandværket ikke er skattepligtig, som udgangspunkt.

Afskrivningerne giver udtryk for en værdiforringelse, som udtrykker regnskabsperiodens værdiforringelse af vandværket. Der afskrives med forskellige procent værdier for de forskellige dele i vandværket.

Anbefalede årlige afskrivningsprocenter:

Det er altså et udtryk for vandværkets slid i perioden. Afskrivningerne bør vandværket anvende til fastsættelse af deres takster for levering af vand, i form af et anlægsbudget og en investeringsplan, som kan anvendes for renovering af deres anlæg og ledningsnet.

Fremgangmåden man kan gøre det på, er ved at tage årets afskrivningsværdier og beregne den økonomiske værdiforringelse, som derefter indregnes i taksten for driftsbidraget og derved giver en henlæggelse af likvide midler, som vandværket kan bruge til udskiftning af de enkelte komponenter i vandværket i henhold til deres investeringsplan og anlægsbudget.

Det er altså en konsolidering af vandværket og en betaling fra de forbrugere som anvender vandværket nu, så der også er et vandværk i fremtiden, som andre forbrugere kan anvende.

Afskrivninger er derfor vigtig i vandværkets regnskab, som investeringsplan. En likvid formue er derfor ikke et udtryk for en overtaksering og skal nærmere anses for at være en henlæggelse, til fremtidig investering og fornyelse af vandværket. Dette for at undgå en fordyrende låneoptagelse eller ekstraordinær opkrævning hos forbrugerne, men en drift som altid kan finansieres af vandværket i kraft af at forbrugerne have foretaget den fornødne indbetaling af anvendelsen af vandværket, ikke bare kostprisen for produktionen af vandet.